Ekstra Hole in One Præmier

Som sædvanligt giver en Hole in One en flaske god whiskey fra Bisgaard Vinhandel, Støvring.

Ekstra Hole in One præmier:

En Hole in One på hul 7 – giver et gavekort til Mundgodt, Nibe på 300,- kr.

En Hole in One på hul 17 – giver et gavekort til Tøjhuset, Nibe på 500,- kr.

Husk tilmelding til OBH Nordica Åbningsturnering 2017 (Gunstart) på søndag 2. april

Tilmelding til OBH Nordica Åbningsturnering 2017 (Gunstart) på søndag

Puds golfskoene, poler jernene og kom frisk! 😉

Tilmeldingsfristen er torsdag den 30 marts kl. 16.

Turneringen er en lukket turnering for klubbens medlemmer.

Vær opmærksom på, at der sættes blandede bolde med forskellige hcp.

Turneringsfee er for alle spillere 50 DKK.

Arbejdsdag søndag 26. marts

Der er kaffe på kanden og rundstykker i klubhuset kl. 8.00-9.00 mens dagens opgaver bliver uddelegeret.

Tag gerne dine redskaber med, rive, skovl mm.

HUSK, AT VI SKIFTER TIL  SOMMERTID!

Mikrogolf 2017

MikroGolfer i Sebber Kloster Golfklub

Golfsporten er et stærkt vanedannende spil for hele familien. Her kan alle generationer hygge, motionere og konkurrere på lige fod. Det skal være sjovt at spille MikroGolf i Sebber Kloster Golfklub. I ungdomsudvalget har vi stor fokus på sammenholdet og vil derfor gennem træningen og sociale tiltag sikre et naturligt flow fra Mikro til Junior til Senior. Træningen ligger samtidigt med juniortræningen, som forhåbentlig skaber noget sjov og samhørighed på tværs af alle aldre, og vi vil jævnligt integrere, hygge og lege med juniorerne og på den måde skabe et større fællesskab om det at være MikroGolfer og Junior i Sebber Kloster Golf Klub.

Hvem

Børn i alderen 4-9 år (Årgang 2008-2012)

Pris

300,- for hele sæsonen (Efter ca. 2-3 prøvetræninger udleveres indmeldelsesblanket)

Prisen inkluderer:

– 1 ugentlig “træning” + Fællestræning/spil/leg (se kalender på SKG’s hjemmeside)

– Lån af udstyr (ved træning)

– Frit spil på Pay & Play banen ifølge med en betalende voksen

– Forældre kan købe årskort til Pay & Play banen til 300,- (normalpris 1.300,-) (Gælder dog kun ifølge med deres betalende børn)

– Frit brug af træningsfaciliteter

– Sæsonafslutning i Leo’s Legeland (her er dog en egenbetaling 100,-)

Hvor & Hvornår

Træning hver tirsdag, kl. 17-18 (Vi mødes ved træningsbanen 16.55)

Perioden 25. april til 19. september (Sommerpause i uge 26-31)

Sommercamp UGE 31

Afslutningsfest i Leo’s Legeland lørdag d. 30. september

Forskud på sæsonstart

28 glade golfere fra Sebber Kloster Golf Klub har været på tur til Sydspanien. Det blev en uge med sol og regn, masser af golf, godt humør og kammeratskab.

 

 

Generalforsamling i SKG

Indkaldelse til
ordinær generalforsamling 2017

Torsdag d. 16. marts 2017
kl. 19.00 i klubhuset

Dagsorden for den ordinære generalforsamling i henhold til vedtægternes § 5
1. Valg af dirigent.
2. Beretning om klubbens virksomhed i det forløbende år
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
4. Forelæggelse af budget for igangværende år og fastsættelse af fuldtidskontingent for det kommende år.
5. Forslag fra bestyrelsen, pt. ingen
6. Forslag fra medlemmerne, ingen
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter

Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg:

  •   Jørgen Nielsen, villig til genvalg.
  •   Henrik Eeg Knudsen, ikke villig til genvalg.
  •   John Sohn, ikke villig til genvalg.

8. Valg af revisor, forslag Beierholm.
9. Eventuelt.
Regnskab med revisionsprotokollat ligger til gennemsyn i sekretariatet.

OBS! Regnskabet kan hentes ved at klikke herunder

 Regnskab 2016

 

 

 

 

Skaf en ny sponsor og få 4 greenfee billetter

Skaf en ny sponsor og få 4 greenfee billetter

Giv os kontaktpersonen så klarer vi resten

Send navn på virksomhed og kontaktperson, sammen med telefon og emailadresse til os, så tager vi os af resten.
Når der er indgået en sponsoraftale, modtager du 4 greenfeebilletter til Sebber Kloster Golf Klub.

Hilsen Sponsorudvalget
Sebber Kloster Golf Klub

sponsor@sebbergolf.dk

Ny Pro i Sebber Kloster Golf Klub

Kristian Jeppesen jernslagSebber Kloster Golf Klub har nu indgået aftale med SAND GOLF, der i forvejen har PGA trænere i Kalø, Randers Fjord og Lübker Golfklubber.

Vi har tilknyttet Kristian Jeppesen, som fast træner i Sebber, hvor han som udgangspunkt vil være i klubben tirsdag, onsdag og torsdag fra den 1. april til 31. oktober.

Udover fællestræning, junior-, elite- og begyndertræning, vil der selvfølgelig blive mulighed for at booke private lektioner, hvor SAND GOLF har forskellige tilbud, som der vil komme nærmere om.

Kristian har ytret ønske om at starte tidligere end den 1. april og det har vi selvfølgelig intet i mod.

Vi ønsker Kristian hjerteligt velkommen i Sebber og vi ser frem til et godt samarbejde.