BANESTATUS – Aktuel information fra baneudvalg og greenkeeper omkring banen… Læs mere
Fredagsgutterne
Fredagsgutterne spiller på baner, der er med i golfringsamarbejdet. Dette er p.t. Rold, Hobro, Volstrup, Mariager Fjord og Randers Fjord. Alle baner spilles min. en gang pr. sæson.
Alle medlemmer er velkomne i klubben, (trods navnet også kvinder), og der betales ikke kontingent/gebyr for medlemskab. Der er ikke præmier i form af bolde eller vin etc., men dagens vinder modtager en vandrepokal.
Forud for sæsonen (ca. 1. april) udsendes en foreløbig spilleplan med dato og sted for de enkelte matcher, og tilmelding sker via golfbox under turneringer.
Har du tilmeldt dig en match, vil du ca. 1 uge før match modtage startliste, og på enkelte baner må der forventes løbende start.
Siden 2022 har vi haft en 2-dages tur i juni måned. Dette forventes at fortsætte.
Årets sidste match slutter altid på hjemmebane ultimo september/primo oktober med suppe og årsmøde.
Hvis du vil være med, skal du sende en mail til olni8478@gmail.com med angivelse af medlemsnummer og mobilnr. Så vil du modtage årets spilleprogram.



