Mikrogolf 2017

MikroGolfer i Sebber Kloster Golfklub

Golfsporten er et stærkt vanedannende spil for hele familien. Her kan alle generationer hygge, motionere og konkurrere på lige fod. Det skal være sjovt at spille MikroGolf i Sebber Kloster Golfklub. I ungdomsudvalget har vi stor fokus på sammenholdet og vil derfor gennem træningen og sociale tiltag sikre et naturligt flow fra Mikro til Junior til Senior. Træningen ligger samtidigt med juniortræningen, som forhåbentlig skaber noget sjov og samhørighed på tværs af alle aldre, og vi vil jævnligt integrere, hygge og lege med juniorerne og på den måde skabe et større fællesskab om det at være MikroGolfer og Junior i Sebber Kloster Golf Klub.

Hvem

Børn i alderen 4-9 år (Årgang 2008-2012)

Pris

300,- for hele sæsonen (Efter ca. 2-3 prøvetræninger udleveres indmeldelsesblanket)

Prisen inkluderer:

– 1 ugentlig “træning” + Fællestræning/spil/leg (se kalender på SKG’s hjemmeside)

– Lån af udstyr (ved træning)

– Frit spil på Pay & Play banen ifølge med en betalende voksen

– Forældre kan købe årskort til Pay & Play banen til 300,- (normalpris 1.300,-) (Gælder dog kun ifølge med deres betalende børn)

– Frit brug af træningsfaciliteter

– Sæsonafslutning i Leo’s Legeland (her er dog en egenbetaling 100,-)

Hvor & Hvornår

Træning hver tirsdag, kl. 17-18 (Vi mødes ved træningsbanen 16.55)

Perioden 25. april til 19. september (Sommerpause i uge 26-31)

Sommercamp UGE 31

Afslutningsfest i Leo’s Legeland lørdag d. 30. september