Golfring 2020 og COVID-19-relateret vejledning og anbefalinger til Golf- og Handicapreglerne

Kære GOLFRING 2020 medlem

Vi er glade for at kunne fortælle, at fra på torsdag den 17. april genåbner GOLFRING 2020 på alle seks baner. Som følge af forskelligt ”set-up” på de respektive baner og klubhuse, så henstiller vi til, at man sætter sig ind i de forhold, som er gældende hos den klub, man besøger. Vi vil gerne i fællesskab pointere vigtigheden af, at man følger de restriktioner, som er gældende hvert enkelt sted, og at man selvfølgelig følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Kun på den måde kan vi fortsat forsvare at holde banerne åbne.
Da det ikke alle steder er muligt at bekræfte starttider, er det midlertidigt ikke nødvendigt. Det er så til gengæld ekstra vigtigt, at du er meget disciplineret i forhold til at få slettet eventuelle tider, som ikke bruges. Det er selvsagt stadig forbudt at gå ud og spille uden at have booket en tid.
Vi glæder os til at se jer på de forskellige baner og håber på en masse glade golfrunder.

COVID-19-relateret vejledning og anbefalinger til Golf- og Handicapreglerne

R&A har efter henvendelser udfærdiget en vejledning til undtagelser og tilpasninger til Golfreglerne i lyset af Corona-situationen. DGU har bearbejdet disse til danske forhold. Undtagelserne og tilpasningerne er gældende, indtil DGU annullerer dem.

Håndtering af scorekort

For at imødekomme usikkerhed om udveksling af scorekort tillades det indtil videre at fravige forholdene i Regel 3.3b vedr. fysiske scorekort.

● Det er ikke nødvendigt fysisk at aflevere et scorekort, hvor det er muligt selv at indtaste sin score via internet eller app, og markøren godkender den elektronisk.

● Hvor egen indtastning ikke forefindes, må spilleren føre sig egen score og markøren skal ikke fysisk godkende og signere kortet, men kan nøjes med en mundtlig godkendelse.

Flagstænger

● Klubben kan, som en midlertidig ordensregel, vælge at kræve, at spillerne beholder flagstænger i hullet til enhver tid.

● Klubben kan vælge ikke at have flagstænger i hullerne

Hullet og bold i Hul

Der ændres ikke på definitionen af Hul. Dog accepteres, at hullets dybde kan være mindre end 101,6 mm.

Definitionen af i Hul ændres til nedenstående, og en runde spillet under disse forhold kan være handicaptællende:

● Bolden anses for at være i Hul, hvis bolden ligger stille i hullet, og nogen del af bolden er under greenens overflade.

Bunkers

River anbefales fjernet.

Selvom bunkers under disse forhold ikke kan udglattes som normalt, ændres der ikke ved Golfreglerne. Spillerne sørger for at udglatte sandet med deres fødder eller køller.

Runder spillet under disse forhold kan være handicaptællende.

Anbefalinger til spil på banen

Kære Medlemmer

Så er DGU klar til at åbne for 4-bolde og gæster, og vi følger selvfølgelig deres retningslinjer, som vi hele tiden har gjort. Vi glæder os til, der bliver helt åbent, men det tager den tid, det tager.

Sekretariatet er fortsat lukket, men det er muligt i begrænset omfang at bestille tid ved Kristian Pro.

Træningsarealet er lukket op med nedenstående begrænsninger, som I selvfølgelig overholder, og PT lyder der positive røster fra statsministeren – SÅ VI GLÆDER OS – følg anvisningerne.

 

Anbefalinger til spil på banen

  1. Spil på banen foregår blandt spillere med faste spillemakkere.
  2. Hold minimum to meters afstand til andre golfspillere.
  3. Ankomst til golfbanen sker tidligst ti minutter før reserveret starttid eller umiddelbart før opvarmning på træningsfaciliteterne i forbindelse med spil. Spillerne kører hjem umiddelbart efter afsluttet spil.
  4. Flaget forbliver i hullet og må ikke berøres.
  5. Der findes ikke river i bunkers – jævn så godt I kan med sko eller jern.
  6. De samme retningslinjer gælder ved åbning af par 3-banen. Her må der max være to spillere på putting green.
  7. Max 5 spillere på puttinggreen ad gangen. Brug kun egne bolde på putting green
  8. Max 5 spillere på chipping green ad gangen. Brug kun egne bolde på chipping green
  9. Max 10 spillere på Driving Range ad gangen (inkl. pro)
  10. Ved benyttelse af Driving Range i forbindelse med spil på banen, skal dette foregå i umiddelbar tilknytning til spillet. Man ankommer til klubben, går direkte til træningsfaciliteterne og derefter ud at spille.
  11. Ved benyttelse kun af træningsfaciliteter, ankommer man til klubben, går direkte på og herefter tager man hjem.
  12. Benyt engangshandsker, når du henter bolde på Driving Range.
  13. Klubhus og indendørs faciliteter holdes lukket. Højest én person i bagrum ad gangen.
  14. Alle medlemmer og golfring 2020 skal ikke bekræfte tiderne, og de skal selv sørge for scorekort. Gæster, der skal afregne greenfee, har adgang til klubhuset og terminalen.
  15. Er du syg eller har symptomer, så bliv hjemme
  16. Sørg for, at der ikke opstår kø på golfbanen. Der bør ikke lukkes igennem. Falder en bold bagud, bør spillerne samle bolden op og følge op, så de er i tempo med de andre bolde. Det må forventes, at en runde kan tage godt over 4 timer, da den hurtigste også er den langsomste. Rettelse! Anbefalingen lyder nu: Der skal lukkes igennem, men selvfølgelig skal der stadig holdes afstand.
  17. Undgå fysisk kontakt med andre golfspillere og deres bolde/golfudstyr/scorekort. Lad være med at give hånd eller kramme før og efter runden.
  18. Spillerne skal overholde ​sundhedsstyrelsens anbefalinger​ om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.

 

Opdatering om Covid19-forholdsregler samt midlertidig lokalregel

Kære Medlemmer
DGU anbefaler fortsat to-bolde, og den opfordring følger bestyrelsen – det er gået rimeligt i den forgangne tid, dog vil vi gerne indskærpe to ting:

  1. Da der ikke lukkes igennem, kræver det tålmodighed fra alle, når banen er fyldt op. Den langsomste bold bliver jo således også den hurtigste bold, da alle følges ad, og spillerne må forvente et par timer på forni og en time og tre kvarter på bagni – det vil for nogens vedkommende kræve tålmodighed, og det er der så brug for i denne periode.
  2. Når spillerne har færdigspilleet runden, skal man forlade området og ikke samles seks / otte spillere på bænkene omkring banen – det er en del af forudsætningen, for at vi holder åbent.

Vi har sendt greenkeeperne hjem i påsken, så de kommer først igen tirsdag, det kan betyde lidt langhårede greens, men de bliver klippet igen tirsdag efter påske. Når greenkeeperne arbejder, skal der fortsat udvises respekt for deres arbejde og i visse tilfælde, hvor det ikke vil give mening hele tiden at træde væk, må spillerne acceptere at samle bolden op og gå videre til næste hul. I de fleste tilfælde vil I blive vinket igennem, men indtil da skal man ikke slå bolde, der kommer i nærheden af dem.
Der er opsat blå pæle ved flere Arealer under reparation, og vi anbefaler, at I dropper ud, selvom reglen giver jer lov til at spille bolden, som den ligger. Der er sået græs på stederne, så lad os give græsset så meget ro som muligt. På hul fem er der opsat en snor, som selvfølgelig skal respekteres – kør højre eller venstre om snoren, så græsset kan få fat på det stykke bagved snoren.
God fornøjelse med spillet og bemærk ny midlertidig lokalregel.

Midlertidig lokal regel gældende til 01-05-20
Oplæg på fairway:
Der kan lægges op på fairway indenfor et scorekort, eller ved større beskadigede områder, nærmeste punkt for fuld lempelse ikke nærmere flaget.
Der er lempelse for luftningshuller overalt på banen.

Større omhu på banen:
Da der ikke er river i bunkers er det ikke så nemt at rette fodspor og slagmærker op. I opfordres dog til at rette op efter jer, det kan gøres med fødder eller jern. Bunkers vil blive revet en gang om ugen, så for en tålelig oplevelse i bunkers, bør der udvises lidt større omhu.
Regel og hcp. Udvalg.

Genåbning af golfbanen for vores egne medlemmer

Kære medlemmer

DGU har nu åbnet for at egne medlemmer kan spille i to-bolde, hvis nedenstående følges. Sebber Kloster Golf Klub har hele tiden fulgt DGU’s anvisninger, og det gør vi også nu, hvilket betyder at såvel lille som stor bane er åben for to-bolde.

Vores markeringer angående areal under reparation er ikke sat op PT, hvorfor I selv skal vurdere, hvornår det vil være rimeligt at benytte reglen om areal under reparation, da der er en del områder, der er gravet op.

Vi ønsker Jer god fornøjelse med spillet og forventer, at I nøje overholder nedenstående anvisninger, da vi i modsat fald vil være tvunget til at lukket anlægget.

HUSK ALLE TRÆNINGSFACILITETER ER FORTSAT LUKKET.

Anbefalinger til spil på banen

  1. Spil foregår enkeltvis eller i to-bolde. Hold afstanden på mindst ti minutter mellem boldene.
  2. Spil på banen foregår blandt spillere fra samme husstand eller med en fast spillemakker.
  3. Ankomst til golfbanen sker tidligst ti minutter før reserveret starttid og spillerne kører hjem umiddelbart efter afsluttet spil.
  4. Hulkopperne hæves så bolden ikke skal samles op af hullet.
  5. Flaget forbliver i hullet, og må ikke berøres.
  6. Riverne er fjernet fra bunkers.
  7. Affaldsspande og lignende tildækkes.
  8. Det er kun klubbens egne medlemmer, der har adgang til banen.
  9. Klubben vil iagttage spillernes adfærd på banen og om nødvendigt lukke banen, hvis anbefalingerne til sikkert spil ikke bliver overholdt.

Andre praktiske anbefalinger

  1. Klubhus og indendørs faciliteter holdes fortsat lukket, tag papir med hjemme fra, hvis du ønsker at skrive din score ned.
  2. Højest én person i bagrummet ad gangen.
  3. Alle træningsfaciliteter er lukket.
  4. Alle toiletfaciliteter er lukket, og vaskepladsen er lukket.
  5. Benyttelse af borde og bænke omkring klubhusområdet er ikke tilladt.
  6. Du booker elektronisk og men du skal ikke bekræfte tiden.

Anbefalinger til den enkelte golfspiller

  1. Er du syg eller har symptomer, så bliv hjemme.
  2. Hold den anbefalede afstand til golfklubbens ansatte/frivillige og efterlev deres anvisninger.
  3. Hold minimum to meters afstand til andre golfspillere.
  4. Sørg for, at der ikke opstår kø på golfbanen. Der bør ikke lukkes igennem. Falder en bold bagud, skal spillerne samle bolden op og følge tempo med de andre bolde.
  5. Undgå fysisk kontakt med andre golfspillere og deres bolde/golfudstyr/scorekort. Lad være med at give hånd eller kramme før og efter runden.
  6. Undgå at berøre flagstangen.
  7. Følg sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger ift. at minimere smittespredning.

Lukning af golfbanen forlænges indtil videre

Vi afventer ny udmelding fra DGU, formentlig tirsdag eller onsdag, men indtil da er lukningen af banerne forlænget.

 

Kære medlemmer

Sebber Kloster Golf Klub har valgt at gøre brug af regeringens hjælpepakke og sende 2 medarbejdere hjem. Vores Pro Kristian Jeppesen og Povl Munk Christensen er sendt hjem med fuld løn. Vi forventer at klubben har mulighed for at søge refusion på 75% af Kristian og Povl`s løn. De bliver hjemsendt indtil videre. Vores greenkeepere arbejder på at klargøre banen. Greens bliver tromlet og fairways dybdeluftes og de mange opgravninger med nye dræn tildækkes og færdiggøres.

Da klubben er lukket er det begrænset hvilke opgaver der skal klares – telefonen bliver besvaret af Jørgen og Bjarne og ellers henvises der til, at spørgsmål skal sendes pr mail til kontor@sebbergolf.dk. Der er også mulighed for at kontakte
Næstformand Jørgen Nielsen 20688781 eller kasserer Bjarne Svendsen 25270200.

Vi håber,  at vi snart kan åbne op igen i golfklubben.

Pas godt på jer selv og jeres nærmeste

Sebber Kloster Golf Klub

Sebber Kloster Golf Klub lukker ned til og med 29. marts!

Sebber Kloster Golf Klub er lukket ned pga. Covid 19 til og med den 29. marts.

Vi ses derude, når situationen er under kontrol. I mellemtiden: Pas godt på jer selv og hinanden!

Læs evt. Dansk Golf Unions udmelding her:
https://www.danskgolfunion.dk/artikel/coronavirus-dgu-anbefaler-golfklubberne-lukker-deres-klubhuse-golfbaner-og

Aflysning af kommende arrangementer pga. Covid 19

I forlængelse af udmeldingerne fra den danske regering og sundhedsmyndighederne udskydes SKG’s
generalforsamling, modeshow, åbningsturnering og åbent hus arrangement på ubestemt tid. Alle medlemmer har fået nedenstående brev tilsendt via Golfbox.

 

Kære Medlemmer

Under iagttagelse af Covid 19 og de nyeste påbud fra Statsministeren, med forbud mod forsamlinger af 100 personer, er det bestyrelsens indstilling, at vi på ubestemt tid udskyder vores generalforsamling, hvor der er inviteret ca. 500 medlemmer.

Den nye epidemilov er sat over vores grundlov, vedr. forsamlingsfrihed og dermed selvfølgelig også over vores foreningsvedtægter. Loven vil først blive vedtaget torsdag.

Formandens beretning skal jo ikke godkendes, men det skal vores regnskab, budget og næste års kontingent. Desuden er der 3 forslag fra medlemmerne, som kræver en ordentlig behandling, men ikke nødvendigvis er af afgørende betydning her og nu.

Vores regnskab for 2019 var heldigvis til den rigtig gode side, og selv om vi nu ikke vil stå med et godkendt budget, så lover bestyrelsen, at vi vil passe rigtig godt på økonomien indtil vi kan afholde generalforsamlingen og få den nødvendige godkendelse. Med hensyn til fastsættelse af kontingent er dette først gældende for 2021, hvorfor vi heller ikke er presset på dette punkt.

 

Vedr. klubber i klubben er det i samråd med klubberne og forretningsudvalget bestemt, at de sociale sammenkomster, der dagligt finder sted i klubhuset, stopper indtil videre. Banen er på ingen måde lukket, så det vil være en rigtig god idé at mødes og gå private runder, men når I færdes i klubhuset, så sørg for at I ikke sidder mange det samme sted, der er rigtig god plads og masser af borde.

Der er bestilt håndsprit( håber det kommer snart), som vil stå ved vores touch skærme, ved køleskabet og ved ølanlægget, da det er nogle af de steder, hvor der er alvorlig risiko for smitteoverførsel. Alle andre regler, som er foreskrevet af myndighederne, skal selvfølgelig også overholdes – så vi kan passe på os selv og hinanden.

 

Modeshow, åbningsturnering og åbenthus arrangement er ligeledes udskudt på ubestemt tid.

 

Endelig har jeg en opfordring fra vores Veteran Regions golf. Vi har tilmeldt to hold, men har p.t. kun spillere til det ene, så der mangler ca. 8 spillere, hvor de to til tre gerne skulle være kvinder. Der er ingen handicapbegrænsning og alderen skal være 60+, Turneringen afvikles på forskellige tidspunkter på hverdage. Kontakt kontor@sebbergolf.dk hvis du ønsker at deltage.

 

Er der spørgsmål kan du altid rette henvendelse til sekretariatet.

Standard lokalregel E-5

(Mistet bold eller bold Out of Bounds kan erstattes mod to straffeslag)
Ovennævnte lokalregel har været gældende i Sebber Kloster Golf Klub fra 01-01-2019.
Regel og hcp. udvalget har betragtet det som en prøveperiode. Vi har konstateret at reglen bliver anvendt i yderst begrænset omfang.
Reglen har i perioden ikke kunnet anvendes i klubturneringer, samt turneringer i DGU regi.
Udvalget har af den årsag valgt at udfase lokalregel E-5 fra 15-03 2020.
Af hensyn til afvikling af spillet fremover anvendes regel 18.3 (provisorisk bold).
For evt. nærmere forklaring, kan der rettes henvendelse til henholdsvis Kim Bodholt eller Hans Jørgen Krath.
På udvalgets vegne
Hans Jørgen Krath