Arbejdsdag onsdag den 13. oktober kl. 8.30

Kære medlemmer
Efter en dejlig sommer med masser af sol og regn nu og da, står efteråret for døren. I uge 39 har baneudvalg og greenkeeperne planlagt topdressing af fairways på de sidste ni huller. Greenkeeperstaben og baneudvalget har gjort et meget stort arbejde indtil nu, og banen står rigtig flot, men der er stadig mange opgaver, som vi gerne vil invitere medlemmerne til at hjælpe med. Derfor inviterer vi alle til arbejdsdag onsdag den 13. oktober kl. 8.30. Vi planlægger at arbejde på banen, omkring klubhuset og i klubhuset fra kl. 8.30 til kl. 12.00. Kl. 12.00 serveres fiskefrikadeller og frikadeller og drikkevarer og 12.45 inviterer vi alle til at spille 9 huller med gunstart.

Tilmelding sker på golfbox under turnering 13. oktober eller send en mail til kontor@sebbergolf.dk eller til kontoret 22104500.

Vi håber at rigtig mange møder op.

De bedste hilsner
Baneudvalget/greenkeeperne

Frivilligmatch søndag den 10. oktober

Frivilligmatch med mødetid kl. 8.30 og gunstart kl. 9.00.

Igen i år afholdes der en turnering for de frivillige, der i årets løb har ydet en indsats for klubben.
Vi er så heldige, at rigtig mange medlemmer yder et stort stykke frivilligt arbejde for klubben. Det drejer sig f.eks. om

  • roughklipning og anden banepleje
  • hulhold
  • pasning af driving range
  • arbejde/pasning i og omkring klubhuset
  • deltagelse i udvalg
  • hjælp til arrangementer

Hvis du kan se dig selv i en af disse ”pinde”, eller hvis du laver noget andet for klubben, der ikke er nævnt her, men som vi helt sikkert sætter pris på, så meld dig til Turnering for Frivillige i golbox under turnering senest tirsdag den 5. oktober kl. 16.00. Såfremt du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Jørgen Nielsen 20688781 eller Bjarne Svendsen 25270200.

Bedste hilsner
Bestyrelsen for Sebber Kloster Golf KLub

Bagni lukket i uge 39

Bagni skal topdresses og er derfor lukket hele ugen.
Man kan i stedet spille forni og Engsløjfen. Hvis man på Golfbox vælger scorekort til vinterbanen, får man udskrevet kort til 18 huller, – altså forni og Engsløjfen.

Det bliver så godt 🤩⁠🏌⁠⛳️⁠