Meld dig til natgolf 6. oktober – sjovt, udfordrende og spændende!

Del nyheden...Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on Google+

Sidste år foregik det på den måde, at der på teestederne stod fakler, så det var let at finde dertil. Spillerne var udstyret med knæklys, så vi kunne finde vores bags og se hinanden på banen. Hver spiller fik udleveret to bolde, der lyste, når man slog til dem, så man kunne se deres flugt over nattehimlen. – Et helt magisk syn, når man kan se flere fairways på en gang, og der svæver røde, grønne og blå bolde rundt i luften! Hullerne på green var belyst med lampe i bunden, så der var noget at sigte efter både i udslag, indspil og ved puttning. (Jeg skal ikke have sorte sko på i år, da jeg tror, det er lettere at line up efter hvide snuder…) Skulle det ske, at bolden fløj lidt skævt, var den let at finde i roughen, for den lyste jo.

Man spiller først forni i dagslys. Så er der fælles aftensmad i klubhuset, og så spilles bagni – i mørke!
Vi forventer at være færdige ca. kl. 21.30.

PRØV DET! Tilmed dig her: https://www.golfbox.dk/app_livescoring/tour/?language=1030#/competition/991071/info

Der er sidste tilmelding 3. oktober kl. 16.00.

Natgolf på green

 

GemGem

GemGem