Afslutningsturnering i klub 9 lørdag den 30. september

Denne dag er en stor dag for klubben og dens nye medlemmer, hvoraf mange for første gang får muligheden for at spille 18 huller på den store bane.
Det er vigtigt for deres oplevelse, at vi, så mange som muligt, bakker op om turneringen ved at deltage, ved at møde dem i klubhuset og på banen og få dem til at føle sig velkomne og som en del af klubben.
Der er ingen krav til deltagerne ud over at møde op og som sædvanligt være åbne for et godt og hyggeligt samvær i golfens tegn. – Tilsat lidt spænding i form af muligheden for at vinde nogle præmier 😉

Tilmeld dig her senest torsdag kl. 16.00
https://www.golfbox.dk/livescoring/tour/?language=1030 – /competition/991068/info