Tillykke til de nye mestre

41 golfspillere deltog denne weekend i klub-, række- og Stablefordmesterskaber i Sebber Kloster Golfklub.

Vejrguderne var med spillerne, og der var perfekt golfvejr under afviklingen af mesterskaberne.

Klubmesterskaber for Damer

Anne Holm Færgemann vinder i samlet 8 slag over banens par over de 2×18 huller, fordelt med 78 slag lørdag og bare 74 slag søndag. Anne vinder mesterskaberne for 3. gang i træk og imponerende 11. gang i klubbens historie.

Klubmesterskaber for Herrer

Efter de to første runder af mesterskaberne første Kasper Jepsen og Jesper Thøger i +5, mens Henrik Sand fulgte tæt efter i +7, så der var lagt op til en spændende finalerunde søndag. Allerede på første hul tilsmilede heldet Jesper, som fik en birdie på trods af at have haft en provisorisk bold med fra tee, mens de to andre lavede bogey. Efter 4 huller var Jesper -2 for dagen, Henrik +2 og Kasper +4, så pludselig var Jesper samlet 4 slag foran både Kasper og Henrik. Derfra så Jesper sig ikke tilbage og kom med solidt spil rundt i banens par, mens de 2 andre spillede sig ud af kampen om mesterskabet med runder i 9 og 13 over par.

Jesper Thøger Christensen vinder herrerækkeni samlet 5 over banens par over de 3×18 huller, fordelt på runder i 72, 77 og 72 slag. Jesper vinder mesterskaberne for 3. gang i træk og 4. gang i klubbens historie. Resultatet +5 for 3 runder er i øvrigt den hidtil laveste score præsteret over 3 runder ved klubmesterskaberne.

Med til historien om klubmesterskaberne hører, at Ole Christensen i en alder af 71 år, som den ældste deltager i klubmesterskaberne og anden ældste i hele weekendens mesterskaber, gennemfører 36 huller lørdag og 18 huller søndag på trods af flere operationer i både knæ og hofter. Det er godt gået.

Rækkemestre

Der blev også dystet i aldersopdelte kategorier og her var der flere spændende dyster. Bl.a. blev Herrer 19+ afgjort med et slag på sidste hul.

Tillykke til vinderne af de aldersopdelte kategorier:

Superveteran herrer 70+: Hans Jørgen Krath (+38)
Veteraner Damer 60 +: Dorthe Nielsen (+39)
Veteraner Herrer 60 +: Henning Kusk Larsen (+26)
Seniorer Damer 50 +: Helle Rahbek Thomsen (+54)
Seniorer Herrer 50 +: Kaj Hosbond Svenningsen (+38)
Mid-Age Herrer 40 +: Casper Munk Christensen (+23)
Mid-Age Herrer 30 + : Jesper Thøger Christensen (Par)
Damer 19 +: Anne Holm Færgemann (+8)
Herrer 19 +: Rasmus Sloth Hansen(+11)
Junior Drenge: Patrick Munk Krog Christensen (+31)

Stablefordmestre

Sidst men ikke mindst blev der dystet i Stableford. Som noget nyt kunne alle deltage i denne del af mesterskabet uanset handicap, og vinderne af de respektive rækker ønskes tillykke.

A-Rækken: Jesper Thøger Christensen (78 point)
B-Rækken: Henning Kusk Larsen (73 point)
C-Rækken: Ole Ruby (68 point)
D-Rækken: Torben Langeland Bach (68 point)

 Tak til de frivillige

Til sidste skal lyde en tak til de frivillige, som hjalp til ved afvikling af mesterskaberne.

Turneringsudvalget: Kirsten Nielsen, Henning Kusk Larsen, Evy Moric, Aage Pedersen og Jesper Thøger Christensen

Madhold: Bjarne Svendsen, Leif Harboe og Povl Munk

Link til resultater

https://www.golfbox.dk/app_livescoring/tour/default.asp?language=1030#/competition/1796228/leaderboard