Der er blevet afholdt finaler i Foursome og Sebber Cup

            

 

Foursome Cup er en parmatch turnering, hvor spillerne skiftes til at spille bolden.
Det er en hulspilsturnering, hvor man spiller om et hul ad gangen og altså ikke en løbende score.
Deltagerne har været opdelt i indledende grupper, som er afviklet over hele sæsonen. De 2 bedste i hver gruppe gik videre til kvartfinaler. I weekenden blev der afviklet semifinaler og finaler.

Lørdag blev der spillet Foursome Cup, hvor Julie Delgado Svenningsen og Kaj Svenningsen vandt finalen over Jens Nielsen og Knud Dahl med 3/2. Matchen om 3. pladsen blev vundet af Lisbeth Møller og Helene Jensen over Conny Kristensen og Henrik Ottesen med 1 hul.
Søndag afvikledes finalen i Sebber Cup, som er en single match, hvor deltagerne også har været opdelt i indledende grupper, som er afviklet over hele sæsonen. De 2 bedste i hver gruppe gik videre til kvartfinaler.
Helle Rahbek Thomsen vandt finalen over Bo Kirk Damsgaard med 3/2. Matchen om 3. pladsen blev vundet af Kirsten Nielsen over Ole Rise med 2 huller.
Søndag blev matcherne afbrudt en times tid på grund af torden, ellers spilledes hele weekenden i fint vejr.

Spil billigt i uge 28!

Nibe.dk Open søndag den 26. juni

nibe.dk inviterer til åben golfturnering i Sebber Kloster Golf Klub

Tilmelding til turneringen skal ske senest torsdag den 23. juni kl. 23.59.
Betaling ved tilmelding til reg.nr. 9367 konto 4581511227.
Pris for medlemmer og medlemmer af Golfringen 150 kr. Pris for ikke-medlemmer 300 kr.
Husk at angive medlemsnummer ved indbetaling, som skal være synlig på kontoen fredag den 24.6. kl. 16.
Som 1. præmie er der i alle rækker et gavekort på kr. 1.000. Derudover er der mange flotte præmier sponseret af Nibe Handelsforenings medlemmer. Samt præmier til nærmest flaget på de fire par-3 huller samt længste drive for damer og herrer.
Før runden får alle spillerne en sandwich med til banen.
Under runden serviceres alle med øl, vand, chokolade og frugt.
Efter runden serveres der 2 pølse med brød og en fadøl, et glas vin eller en sodavand.

Fredet lilla gøgeurt

Dette er Lilla Gøgeurt. Den er totalfredet, og vi er så heldige, at den findes på hul 13 – til venstre for søen. I øjeblikket er der opsat nogle snore, men efter aftale med Ole Haag, DGU, så vil der blive opsat blå pæle med grøn top, hvilket betyder areal under reparation eller miljøområde. Der bliver dermed spilleforbud inden for arealet, og der skal droppes ud nærmeste vej uden at komme tættere på flaget.

Firser-golf i Sebber Kloster Golf Klub

Tænk at kunne dyrke sin sport også efter at være fyldt firs! Det er ikke alle sportsgrene, der kan tilbyde sine udøvere det privilegium!
I SKG har vi ca. 35 aktive medlemmer, der er fyldt firs.

Firsergolf
En af deltagerne i firser-matchen, Knud Donnerborg, har skrevet følgende om dagen – og om golfere:

GOLFERE! De er ”kugleskøre” – men golf er sundt for sjæl og legeme og det glade humør.

I det spirende forår tog Olav Mylius Pedersen initiativ til en golfmatch i klubben for alle, der var fyldt 80 år.

Fredag den 20. maj kl. 10 mødte 22 spillere op til morgenkaffe og rundstykker. ”Gebyr” for deltagelse var en medbragt præmie.
Efter holdfordeling drog 18 spillere ud til en runde golf i muntert lag. Der var ingen vinderplaceringer, for formålet var primært at hylde godt humør, godt samvær og nyde glæden ved stadig at kunne spille golf – ikke som professionelle, men bare være med.
Efter 9 eller 18 huller var der arrangeret pølsebord og ”præmieoverrækkelse”, hvilket skete ved lodtrækning.
Alle fik en præmie, og arrangørerne blev hyldet for en dejlig dag.

Tak til Olav og Ruth Pedersen for det store arbejde og tak til klubbens formand, Povl Munk Christensen for velvillighed og hjælp til arrangementet.

Der er altid plads til én til i SKG – du sku’ prøve!

En dag uden latter er en spildt dag. Chaplin