Spil gratis resten af året!

Hvis du melder dig ind i Sebber Kloster Golf Klub for 2018 nu, kan du spille gratis resten af i år.

Sebber Klosters golfbane er lige blevet valgt som Danmarks bedste bane på leadingcourses.com!

Banerapport aug. 2017

Banerapport aug. 2017

Læs rapporten ved at klikke på ovenstående link.

Hund og ejer lykkeligt genforenet!

Siden torsdag den 31. august har en norsk ung Jente savnet sin hund. Den var i midlertidig pleje i Ajstrup, men torsdag løb den væk. Flere gange er hunden observeret ved hul 10 på golfbanen, og senest mandag var der golfspillere der så den. I et tilfælde var der nærkontakt med hunden, men desværre resulterede det i at hunden bed vedkommende, og derfor slap hunden fri igen.

Tirsdag satte vi en rævefælde op ved klubhuset, da hunden var set flere gange om morgenen ved golfbilerne, hvor den tilsyneladende sov på et af sæderne. Onsdag morgen klokken 5 klappede rævefælden og jeg var tilstede sammen med den norske familie, desværre havde den berørt fælden udefra, men det lykkedes kort efter at kalde den til sig og en ”MEGET LYKKELIG GENFORENING FANDT STED”.

Familien skulle med færgen kl. 1200 i dag – så det var i sidste øjeblik. Tak fra familien for Jeres deltagelse og indsats..

På familiens vegne – Povl

Løvfaldsmatch, søndag den 1. oktober 2017

Løvfaldsmatch, søndag, den 1. oktober 2017 – med baglæns gunstart kl. 9.00

Vi har fornøjelsen af, at arrangere dette års Løvfaldsmatch og glæder os til at dele dagen sammen med jer.

Turneringsfee er kr. 150,- pr. deltager.

Turneringsfee betales på dagen eller via ProBox i klubhuset

Sidste frist for tilmelding er mandag den 25/9 2017 kl. 16.00.

Tilmelding er bindende.

Vi starter kl. 8.00 i klubhuset med morgenmad og kaffe.

Efter runden skal vi naturligvis ind og have noget lækker mad sammen, hvor vi selv køber drikkevarer.

Ved præmieoverrækkelsen, vil der igen i år være flotte præmier. Meld dig til og få en god dag med hyggeligt samvær. Turneringen er en individuel turnering KUN for damer.
Der spilles i en samlet række.

Turneringen er en lukket turnering for medlemmer af SKG.
Spillere med handicapstatus Handicap kan deltage og vinde præmier.

Fleksmedlemmer er velkomne til at deltage, men skal betale fuld greenfee og turneringsfee.

Turneringsansvarlig:
Lene Krath
Tlf. 2327 6990
Mail: lenemeretekrath1@gmail.com

Klubmesterskaber 2017

Der er åbent for tilmelding til klubmesterskaberne, der afvikles i weekenden 16.-17. september 2017.
I klubmesterskaberne for herrer og damer samt de aldersbestemte rækkemesterskaber spilles slagspil uden handicap over 36 huller, 18 huller lørdag og 18 huller søndag.  Dog spilles klubmesterskabet for herrer over 54 huller, nemlig 2 x 18 huller lørdag og 18 huller søndag.
Der spilles også stablefordmesterskaber i tre rækker opdelt efter handicap. Her spilles over 36 huller, 18 huller lørdag og 18 huller igen søndag.
Klubmesterskaberne er for alle medlemmer, som har Sebber Kloster Golf Klub som hjemmeklub.
Deltagelse er gratis, og vi håber, at mange medlemmer har lyst til at deltage i denne venskabelige golfdyst.
Tilmelding via Golfbox senest 13. september.
Vel mødt.

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

I henhold til vedtægternes § 4 indkalder en enig bestyrelse til ekstra ordinær generalforsamling:
Torsdag den 21. september 2017 kl. 1900 i klubhuset
med to punkter på dagsordenen:

Pkt. 1.: Indgåelse af leasingaftaler i forbindelse med udskiftning af maskiner på greenkeepergården.
Pkt. 2.: Forhøjelse af kontingent for 2018 med 200,- kr. for fuldtidsmedlemmer.

Med venlig hilsen, bestyrelsen.

NB: Vi har fået accept af Adam Saunte til indgåelse af leasingaftale 200.000, samt leje af brugt frontlæsser.

Opdateret vagtplan mm. til jubilæumsugen

Hvis der er nogen, der ønsker at sidde ved samme bord til jubilæumsfesten, bedes man sende en mail derom til Bjarne Svendsen på: skovbakken55@gmail.com

Vagtplan opdateret 29. august kan hentes her

Tusind tak for en fantastisk uge 34!

Kære ansatte og medlemmer.

 

Tusind tak for en fantastisk uge 34, hvor der er ydet en helt ekstraordinær indsat fra alles sider. Banen har stået flottere end nogensinde og alle på greenkeepergården har arbejdet fra MEGET tidlig morgen for at få det hele klar til vores godt 600 gæster. De fik det hele til at lykkes, selvom maskinerne som sædvanligt brød ned flere gange midt i det hektiske arbejde.

I klubhuset blev gæsterne hver dag serviceret af en gruppe frivillige også her fra tidlig morgenstund til sen aften – det betød et stort salg af øl og mad i løbet af ugen, samt en flot omsætning i shoppen.

I Himmerland havde vi adskillige frivillige beskæftiget med Made in Denmark og her repræsenterede de også klubben på bedste vis – jeg nåede heldigvis at hilse på nogle få af dem søndag.

Tak til alle for en kæmpe indsats.

 

Hilsen Povl