Ny Pro i Sebber Kloster Golf Klub

Kristian Jeppesen jernslagSebber Kloster Golf Klub har nu indgået aftale med SAND GOLF, der i forvejen har PGA trænere i Kalø, Randers Fjord og Lübker Golfklubber.

Vi har tilknyttet Kristian Jeppesen, som fast træner i Sebber, hvor han som udgangspunkt vil være i klubben tirsdag, onsdag og torsdag fra den 1. april til 31. oktober.

Udover fællestræning, junior-, elite- og begyndertræning, vil der selvfølgelig blive mulighed for at booke private lektioner, hvor SAND GOLF har forskellige tilbud, som der vil komme nærmere om.

Kristian har ytret ønske om at starte tidligere end den 1. april og det har vi selvfølgelig intet i mod.

Vi ønsker Kristian hjerteligt velkommen i Sebber og vi ser frem til et godt samarbejde.