Natgolf 5. oktober – sjovt, udfordrende og spændende!

24 vejrfaste spillere havde meldt sig til matchen, deraf fire fra andre klubber. Det blev en noget våd forni, men på bagni holdt det nogenlunde tørt, og der var fuldstændig vindstille.

Vi startede med gunstart på forni ved 16-tiden, og da forni var spillet færdig, gik vi ind og spiste aftensmad i hyggeligt fælleskab. Da mørket var faldet på, gik vi ud på bagni. Alle spillede fra rødt tee-sted og på bagni var der et ekstra slag til alle huller.

På teestederne stod fakler, så det var let at finde dertil. Spillerne var udstyret med knæklys, så vi kunne finde vores bags og se hinanden på banen. Hver spiller fik udleveret to bolde, der lyste, når man slog til dem, så man kunne se deres flugt over nattehimlen. – Et helt magisk syn, når man kan se flere fairways på en gang, og der svæver røde, grønne og blå bolde rundt i luften! Hullerne på green var belyst med lampe i bunden, så der var noget at sigte efter både i udslag, indspil og ved puttning. Skulle det ske, at bolden fløj lidt skævt, var den let at finde i roughen – eller mellem træerne, for den lyste jo.

Matchens vindere blev:

A-rækken: Allan Amstrup, Himmerland Golf Klub

B-rækken: Rasmus Møller Nielsen, Brønderslev Golfklub

  

 

 

GemGem

GemGem